Teknisk support

Her finder du det store opslagsværk over de mange forskellige termer og indstillinger.
Hvis du ikke finder det du har brug for her, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte os.
Du finder ofte stillede spørgsmål i bunden af siden.

Indstilling & Udstyr

Digitale signaler

Langt de fleste signaler vi i dag benytter er digitale. Herved kan vi opnå stor billedkvalitet, høj internethastighed og interaktivitet, hvor vi bla. kan bestille film, starte et TV-program forfra, se programoversigt mv. På samme kabel kan vi modtage TV/radio, telefoni, bredbånd mv. De fleste af os ser det som en selvfølge, og det er egentlig ikke nødvendig at tænke mere over det.

 

Fra tid til anden giver det dog også udfordringer, f.eks. når der skal benyttes flere TV i husstanden. Det stiller nogle andre krav til det udstyr der anvendes, og der kan blive behov for, at tilkøbe TV-bokse eller CAM-moduler for hvert TV. Det er et forhold der er nogenlunde ens blandt de fleste udbydere.

I FAQ nedenfor- har vi forsøgt at samle de kendte udfordringer man støder på. Der vil komme flere til med tiden.

Kabler, stik mv.

I dag er næsten alt digitalt, men hvad betyder det for vores signaler ind I huset? Uden at gå for meget ned i detaljen, betyder det, at man som aftager af signalerne, skal være påpasselig med kvaliteten af det materiel man anvender i sit system. I antenneforeningen skal vi derfor benytte kabler, stik elektronik der er i en god kvalitet og gerne godkendt af Stofa.

 

 

Hvis du f.eks. oplever et TV billede der fryser eller hakker, vil vi næsten altid, og først spørge ind til kvaliteten af stik og kabler. De gamle stik med plastikkappe volde ofte problemer- og fejlene kan være svære at lokalisere. Skift gerne til en stiktype der er kapslet helt ind i metal. Princippet med metal om alt, gælder hele vejen fra TV-skabet i skel ind til dit udstyr i hjemmet. Alternativt et godkendt kabel på påsvejsede stik fra fabrikanten.

Et godkendt antennekabel med påsvejsede stik kunne se sådan ud: Stofa kabel

 

Analoge signaler

Tiden hvor vi kunne sætte et par antenner på taget og modtage Radio og TV er ved at være forbi. De analoge signaler slukkes inden længe, hvor mange analoge signaler allerede er slukket.

 

Er dit TV mere end 10 år gammelt vil du med sandsynlighed ikke kunne få det til at virke direkte, da et sådan et TV stadig er meget analogt, og dermed ikke i så høj grad forberedt til de digitale signaler. Men inden du smider det gamle TV ud og køber nyt, kunne du overveje en TV- boks der omsætter fra de digitale til de analoge signaler som TV’et kender. Herved kan du forlænge levetiden. Afhængigt af TV-boksens kvalitet og muligheder, ligger de prismæssigt fra ca. 400 kr. til 1500 kr.

TV-bokse

TV-bokse findes i mange modeller, her vil vi beskæftige os med 2 typer.

 

Den ene er den type der omtales ovenfor. Dvs en simpel boks,  hvor der er behov for at omsætte de digitale signaler til en signaltype et ældre TV forstår.

Den anden type kan i princippet det samme, men tilbyder funktionalitet herudover. Boksen leveres af Stofa og kobles til din kundeprofil. Den giver dig mulighed for at optage, starte de fleste programmer forfra for programmer der er indtil 7 dage gamle.
Boksen skal kobles til Stofa modemet enten via WIFI eller med et kabel direkte til din router. Herudover skal antennekablet kobles på. TV’et kobles på via et HDMI- kabel. Boksens fjernbetjening kan benyttes til boksen og de fleste TV på markedet.

Den tredje løsning – et såkaldt CAM-modul til dit TV. Det kræver dog dit TV er forberedt til det. Løsningen vil give mulighed for tilkøb af enkelt kanaler til din grundpakke.

FAQ

Spørgsmål & svar

Spørgsmål:
Jeg ønsker at se grundpakken digitalt, hvad gør jeg?
Svar:
Grundpakken udsendes ukodet digital og kan ses med en DVB-C mpeg-4 tuner.

Spørgsmål:
Skal man have en special telefon til ip telefoni?
Svar:
Nej, du kan bruge den gamle.

Spørgsmål:
Kan jeg få flat rate til mit ip (fri tale til fast månedlig pris)?
Svar:
Ja det kan du.

 

Spørgsmål:
Jeg slukker for mit modem om natten, herefter har jeg svært ved at komme på internettet igen. Hvad gør jeg?
Svar:
Du bør overveje om det er besværet vær at slukke for modemmet.

Spørgsmål:
Hvordan indstiller jeg mit tv til at modtage digital tv
Svar:
Indstilling af Digitalt ukrypteret signal på tv med DVB-C tuner
Vi yder ikke support på TV med indbygget DVB-C tuner, her må vi henvise til brugsvejledning eller Tv-forhandler.
Nogle TV har brug for oplysninger om Frekvens, symbolrate og netværks ID. Disse er som følger:
Frekvens: 346Mhz
Symbolrate: 6900
Netværks ID: 0

Foreningens officielle adresse:

Østbirk Antenneforening
v/Søren Veis
Ewaldsvej 1
8752 Østbirk

Kontakt antenneforeningen

Mellem 16.00 – 21.00 på
Tlf. 20 664 661 eller Email: mail@ostbirk.dk

Teknisk support Stofa

Alle dage 8.00 – 22.00
Tlf. 88303020

Åbningstider for kundeservice Stofa

Alle hverdage 8.00 – 19.00
Tlf. 88303030
Mail: info@stofa.dk

CVR-nr: 18 10 35 40

Bank : Sparekassen Kronjylland

Konto: 6128 9040229482

Telefon nr. vedr. teknik: 20 664 661

Telefon nr., Kassere: 7578 1463

(mellem 18:00 – 19:00 hverdage)